Bofællesskabet ”Gaias have”

Bofællesskabet ”Gaias have” (www.gaias-have.dk) bliver en væsentlig faktor i udviklingen af bydelen ”Anneberg Kulturpark” (www.annebergkulturpark.dk) i Nykøbing Sjælland.

Endvidere bidrager projektet med nye borgere ikke kun fra Danmark, men også tilflyttere fra udlandet.

Det er et unikt ”bottom up projekt”, idet igangsætning af projektudviklingen er sket med udgangspunkt i gruppen – suppleret med rådgivning fra Strandbygruppen.

Sammenholdskraften tager udgangspunkt i et intenst arbejde med at skabe en stærk identitet og fælles værdier. Med udgangspunkt i dette,  er der udarbejdet guidelines for planlægning af projektet og hermed og anvisninger til hvorledes byggeriet kan gennemføres.

Gruppen har deltaget i alle de vitale valg i projektet – såsom valg af grund, bebyggelsesplan, boligplaner, organisering og økonomi.

En af udfordringerne var at finde samarbejdspartnere, der kunne understøtte kombinationen af andelsboliger og almenboliger.

Grundlaget for at få projektets aktører til at samarbejde, har været at sikre et højt informationsniveau for alle parter. De centrale aktører i projektet har været boligselskabet PAB, Odsherred kommune og arkitekterne 3W arkitekter og Blegvad arkitekter.

Processen er selvsagt ikke uden interessemodsætninger, men gruppens sammenhængskraft har medvirket til at projektet har løst de udfordringer der har været undervejs.

Bofællesskabet kommer til at bestå af 40 boliger og et fælleshus på i alt 3.180 m2. Boligerne er halvt almene og halvt andelsboliger.

FAKTA:

År: 2018

Anvendelse: Andelsboliger og almene boliger.

Bygherre: PAB

Samarbejdsparter: Odsherred Kommune, Gaias Have, PAB

Ydelser:

  • Finde grundstykke
  • Forhandle grundkøb
  • Forhandle ejerform og grundkapital med Odsherred kommune
  • Finde investorer
  • Sikre Gaias have udstrakt selvbestemmelse og indflydelse på byggeri og administration af bofællesskabet

Status: Der forventes indflytning medio 2022.

Bebyggelsesplan for Gaias have