Med projekt Tjørnely er der udviklet en vision for en bydel, der skal løftes med blandede boliger.
Strandbygruppen har sammen med Norcap Development og tegnestuen Lokal udviklet et projekt, der bygger videre på de højt eftertragtede bolig- og byrumsdimensioner fra rækkehusbebyggelser i Kartoffelrækkerne i København.
Udgangspunktet var at løfte en bydel, som er særligt udfordret, da den ligger meget tæt på en meget trafikeret motorvej. Samtidig ønskede Greve Kommune forslag, som kunne løfte bydelen markant.
Hovedidéen i projektet var at skabe et blandet byggeri med en demografisk diversitet i både funktion og beboere. Med projektet ville vi også sikre en sammenhæng mellem livet i boligerne og livet udendørs.
Ambitionen var at skabe en ny bydel med næsten 600 boliger og en dagligvarebutik – den samlede bebyggelse var 46.117 m2. Projektets helhedsplan bygger på en vision om en varieret beboersammensætning, hvor tæthed spiller en stor rolle.
Greve kommune udbød den eksisterende Tjørnelyskole til salg i slutningen af 2017.
FAKTA:
År:2017
Anvendelse: Boliger og erhverv
Bygherre: Norcap Development
Samarbejdspartnere: Norcap Development, Tegnestuen Lokal
Ydelse:
Projektudvikling og tilbud. Vision og helhedsplan.
Status: Projektet var konditionsdygtigt, men blev ikke valgt.